Aktiviteters ophør

Når råstofaktiviteterne ønskes indstillet, skal rettighedshaveren gennemføre en nedlukning ved at fjerne anlæg og desuden rydde op i området, hvor aktiviteterne har fundet sted. Endvidere skal rettighedshaveren sikre, at det foretages miljømonitering i området efter nedlukning.

Naalakkersuisut kræver, at rettighedshaveren stiller en sikkerhed for nedlukningen og miljømoniteringen af området.

 

Ifølge loven skal virksomheder, der ønsker at påbegynde råstofaktiviteter, søge at begrænse faren for forurening og tage hensyn til muligheder for at bortskaffe forurenende stoffer. Loven indeholder desuden bestemmelser, der skal holdes for at værne om klimaet og naturen.

 

Ved farer for miljøskade skal den ansvarlige søge at afværge den og orientere Naalakkersuisut om faren. Den ansvarlige har pligt til at yde erstatning for eventuel skade.

 

Udnyttelse af olie- og mineralforekomster, anvendelse af undergrunden og energiressourcer, opførelse ad større anlæg ifm. råstofaktiviteter samt indstilling af sådanne anlægs drift kan ske kun, når der foreligger en vurdering af virkningerne på miljøet, og en redegørelse herfor er godkendt (den såkaldte VVM-redegørelse) af Naalakkersuisut.